Hovedvandsæg
Et kapitel fra min bog "Antikfund"
 |
.......
Hovedvandsæg kan have mange former. De hjerte- og vaseformede er de mest almindelige. (Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)
|
”Åh! Jeg dåner”, lød det ofte fra kvinderne i gamle dage. Udbruddene skyldtes ikke mindst de stramme korsetter, der gjorde det temmelig anstrengende at trække vejret. Når katastrofen var indtruffet, gjaldt det om hurtigst muligt at få fat i damens hovedvandsæg. For sådan ét havde næsten enhver kvinde med respekt for sig selv.
Et hovedvandsæg er en lille beholder, der som regel er fremstillet af sølv. Den indeholdt en svamp, vædet med en duftende væske, såkaldt hovedvand. Beholderens låg kunne åbnes, og duften indsnuses. Ofte var der tale om skrappe sager, som fx ammoniak, der kunne få selv den mest dånede dame til at slå øjnene op igen.
Hovedvandsæggene blev ikke kun brugt under besvimelsesanfald. I gamle dage var hygiejnen ikke just i top, og dårlige lugte bredte sig ofte i stuerne. Og så var det jo rart at kunne dufte til sit ”æg”.
Mange hovedvandsæg er forsynet med en fod med et lille gemme i bunden, der kan lukkes op. Heri opbevaredes moskus eller andre kostbare duftstoffer, som man ligeledes kunne have fornøjelse af at dufte til.
Hovedvandsæggene, der blev fremstillet fra 1600-tallets slutning til ca. 1850, blev ofte givet som kærestegaver til den udkårne af forelskede unge mænd.
Kig efter stemplerne
Hovedvandsæg er et dejligt samleobjekt – de er ofte rigt dekorerede, de fylder ikke så meget, der er rigtig mange af dem på markedet – næsten enhver sølvsmed i datidens Danmark har fremstillet dem - og så er det netop nu muligt at finde æg til rimelige beløb. Og som en charme ekstra er der næsten ikke to æg, der er ens.
Det kan være svært at datere et hovedvandsæg. Det hænder nemlig, at selve ægget er lavet i én periode, mens dekorationen er udført senere og derfor i en anden stilart.
Stemplerne kan dog lede én på sporet. Initialerne samt en god sølvbog om mærker kan fortælle, hvem der har fremstillet det, og hvornår.
Man kan finde stemplerne enten på låget af balsamgemmet, indvendig i æggets bund eller på kanten af æggets låg. Men se godt efter – stemplerne er jo meget små og i nogle tilfælde for utydelige til at oplyse noget som helst.
Mange forskellige former
Trods navnet er hovedvandsæggene kun sjældent ægformede. Til gengæld findes der utallige andre former, hvoraf nogle udmærker sig specielt:
De vaseformede, hvoraf de ældste stammer fra 1600-tallet. I rokokoen, dvs. fra ca. 1740 til 1770, vrider vaseformen sig i c- og s-kurver, som undertiden får ægget til at se ud som en hane – populært kaldes disse æg da også for haneæg.
Så er der de hjerteformede hovedvandsæg, som sølvsmedene begynder at fremstille omkring 1720. Med tiden ”udvandes” hjerteformen og nærmer sig mere og mere en rigtig æggeform.
Blandt de hjerteformede findes nogle af de mest berømte hovedvandsæg, nemlig amageræggene, der så dagens lys i slutningen af 1700-tallet. Navnet skyldes, at det fortrinsvis var velhavende bønder på Amager, der bestilte disse æg hos de københavnske sølvsmede.
Amageræggene er ca. dobbelt så høje, som deres artsfæller. Et kendetegn er også to løver, der støtter sig op ad stilken, som forbinder selve ægget med foden.
Æggene er ofte forgyldte og rigt dekorerede og bærer undertiden en medaljon – som regel på den nederste del af ægget – med ejerens initialer.
I Sønderjylland opstod der en tradition for at pryde hovedvandsæggene med masser af glasflusser. En glasflus er et lille stykke farvet glas, der sidder i en indfatning. Og for sølvsmedene gjaldt det om at få placeret så mange glasflusser på ét enkelt æg, som overhovedet muligt. Nogle gange er der blevet plads til flere hundrede flusser. Det hjalp lidt på det, at de sønderjyske æg – ligesom amageræggene – havde en betydelig størrelse.
Og så er der de helt specielle hovedvandsæg, der er formet som fisk. De blev udelukkende fremstillet i Jylland mellem år 1760 og 1835, og man støder kun sjældent på dem nu om dage.
De er sat sammen af en række små led, så de kan ”sprælle” med halen.
Med undtagelse af fiskene er hovedvandsæggene som regel forsynet med en eller anden pynt på toppen, der varierer, alt efter, hvornår ægget er fremstillet. Det kan være en brudekrone, der betød, at giveren gik i meget alvorlige giftetanker, en såkaldt putto – en lille nøgen drengefigur – blomster eller måske to fugle, et symbol på evig troskab.
Når det gælder de sønderjyske æg med de mange glasflusser, består lågpynten undertiden af en lille blomsterbuket af ganske små flusse.
Tips
Det hænder, at hovedvandsæggene foruden mesterinitialer også er forsynet med den oprindelige ejers initialer. Via lidt detektivarbejde er det ofte muligt at få mere at vide om den, der engang har haft ægget. Og det er jo altid sjovt at kende baggrundshistorien.
Man kan sagtens købe et fint sølvæg fra midten af 1800-tallet til ca. 3.000 kr., mens de store og rigt dekorerede amageræg og sønderjyske æg let overstiger 10.000 kr.
