Russiske ikoner

Et kapitel fra min bog "Antikfund"

....... Denne store russiske ikon måler hele 125 x 101 cm. Den er fremstillet i begyndelsen af 1800-tallet og viser scener fra Kristi Liv. (Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner).

I dag er ordet ikon uløseligt forbundet med computerskærmens små digitale figurer.
Men i antikviteternes verden er ikoner gengivelser af helgener og bibelske fortællinger, hovedsagelig fremstillet i Rusland, hvor de har haft deres faste plads ikke kun i kirker og klostre, men også privathjem. Fra 989, hvor kristendommen blev indført og til revolutionen i 1917, var det helt almindeligt at have en eller flere ikoner i sit hjem. Her fungerede de som familiealtre. Og spædbørn fik ofte en beskyttelsesikon i dåbsgave, der fulgte dem livet igennem.
Et stort antal af de gamle ikoner er bevaret i dag, da de er gået i arv fra generation til generation.
De hellige billeder er oftest malet på træ. Men også elfenben, metal og skind er blevet anvendt som materiale.
Oprindelig var det munkene i de russiske klostre, der havde til opgave at male ikoner. Fremstillingen blev betragtet som en hellig akt. Før ikonmaleren greb penslen, fastede og bad han et par dage i træk.
Trods alle strabadserne var det kun sjældent, at en ikonmaler tog æren for sit værk ved at male sit navn på ikonen. Han blev nemlig blot betragtet som et redskab. Man var overbevist om, at det var almægtige Gud selv, der førte penslen gennem maleren og dermed var ophavsmand til ikonen.
Farverne, der blev anvendt til ikonerne, var temperafarver, jordfarver med æggeblommer som bindemiddel. Og det er blandt andet æggeblommerne, der er årsag til den varme glød, som ikonerne har. Det hændte, at man blandede lidt knust relikvie - knogler fra en helgen - i malingen. Det ville give ikonen ekstra styrke, mente man.
Når sidste penselstrøg var lagt på ikonen, blev den forsynet med et lag fernis.
De hellige billeder omfatter en række forskellige typer. Der findes ikoner, der består af et enkelt træpanel samt foldeikoner af flere paneler. Og så er der de såkaldte rizaer, hvor den bemalede overflade i større eller mindre udstrækning er dækket af metal. Det kan dreje sig om en enkel ramme eller om en hel plade, der dækker alt bortset fra figurernes ansigter og hænder.

....... Kun og hoved og hænder afsløres på denne rizaikon, der er udført i Sankt Petersborg i 1896. Rizaer kan som regel altid dateres nøjagtigt via mærkerne i sølvpladerne. (Foto: Lars Kaae).

Madonna med de tre hænder
Ikonerne omfatter et utal af motiver inden for hovedtemaerne Madonna, Kristus, engle og helgener.
Nogle ikoner viser et enkelt motiv, mens andre er rene tegneserier over fortællingerne fra biblen.
Ofte er motiverne tillagt en eller anden helt speciel betydning. En ikon, der fx viser Johannes Døberen, der får hugget hovedet af, siges at kunne helbrede migræne!
Jomfru Maria, eller som hun bliver kaldt i Rusland, Gudsmoder er et af de mest yndede motiver. Og hun er afbildet på flere hundrede forskellige måder. Hver eneste type gengivelse har sin særlige betegnelse.
Der er fx Troerutjitsa, Gudsmoderen med de tre hænder. Historien fortæller, at Johannes Damasceneren, der på grund af en falsk anklage havde fået hugget den ene hånd af, bad foran en ikon med Gudsmoder. Da han vågnede om morgenen, havde han på mirakuløs vis fået sin afhuggede hånd tilbage – ligesom en gren på et træ var den vokset ud igen. Johannes takkede Gudsmoderen ved at give ikonen en votivgave: En hånd af sølv. Næste dag havde Gudsmoderen pludselig tre hænder! Og det har hun haft lige siden på alle de Troerutjitsaer, der er fremstillet.
Fælles for stort set samtlige fremstillinger af Gudsmoder er de tre stjerner, der henholdsvis er placeret på hendes to skuldre samt midt for på hendes hovedbeklædning. Stjernerne er symboler for den renhed, hun altid har været i besiddelse af, så vel før som under og efter Jesu fødsel.
Og så har den gode gamle julemand også fået en plads i ikonmaleriet. Altså ikke som vi kender ham i dag med rødt nissekostume, men som den helgen, Sankt Nikolaus, som han oprindelig var.
På ikonerne ser man ham både portrætteret i al sin enkelhed og i scener, der fortæller de mange historier fra hans liv.
Uanset, hvad ikonerne forstiller, er motiverne altid stiliserede. De skulle jo gengive en ikke jordisk verden, og netop derfor stræbte malerne heller ikke efter et naturalistisk billedsprog.
Det er svært - og for lægfolk næsten umuligt - ud fra malemåden, at sige noget om, hvor gammel en ikon er. Den har nemlig stort set ikke ændret sig siden 1200-tallet. Der har altid været nøje regler for, hvordan de enkelte motiver skulle males.
Men der findes til gengæld en række forskellige skoler, opkaldt efter de egne i Rusland, hvor de opstod. Næsten hver skole har sine kendetegn, når det gælder ikonmaleriet. Hos nogle skoler er helgenernes ansigter fx runde, hos andre ovale.
Og Novgorod-skolen, der virkede i 1000-tallet og er en af de mest kendte, anvendte fx lidt lysere farver, end mange af de andre skoler.
Mange af skolerne har også deres specielle favorit-motiver, som de er blevet kendte for.

Køb, før det er for sent
Med Sovjets opløsning er det blevet muligt at få fat i de gamle russiske ikoner her hjemme. I løbet af de sidste ti år er de dukket op hist og pist i de danske antikvitetsforretninger. Enkelte handlende har endog specialiseret sig i de hellige billeder.
Ikonerne byder så afgjort på chancen for at erhverve sig stor kunst til små penge. Men det er klogt at købe nu, før priserne tager himmelflugt.
I mange år har russerne kun villet have nye ikoner. Men nu har de atter fået øjnene op for de gamle klenodier og er begyndt at købe dem tilbage.
Jo sværere, det bliver for antikvitetshandlerne at få fat i de gamle ikoner, desto højere vil priserne blive.

---

Tips
Gå en stor bue uden om ikoner, der stråler som glansbilleder. De er som regel af nyere dato og består i værste fald af et farvetryk på papir, der er limet på træpanelet.
Man kan ofte afsløre en ny ikon ved at vende billedet om. Forsiden kan være behandlet, så ikonen ser gammel ud, men på bagsiden vil man som regel kunne se, at der er tale om nyt træ.
Hvis man køber en riza, er det en god idé at bede den handlende om at pille metalpladen af, så man kan se, hvad der skjuler sig nedenunder. Er man uheldig består ”ikonen” af et farvetryk, der kun viser hoved og hænder.
En 1800-tals ikon kan i dag erhverves for mellem 3.000 og 20.000 kr. afhængig af motiv og størrelse. I løbet af ca. fem år vil prisen sandsynligvis være fordoblet.
Køb ikonerne hos handlende, der er villige til at udstede garantibevis for alder m.m.

	....... Ikonen, der forestiller Johannes Døberens hoved på et fad, serveret af Salome, stammer fra ca. 1800. Brandskaden er forårsaget af en af de olielamper, der typisk er placeret foran billederne. (Foto: Lars Kaae).