Krenitskåle
Et kapitel fra min bog "Antikt til under en "tusse"
 |
......
Et farvestrålende udvalg af krenitskåle. De er populære igen og sælges på mange antikmarkeder.
|
Retro kalder vi de møbler og genstande, der blev fremstillet i 1950'erne og 60'erne - dansk designs gyldne epoke.
En stor del af den yngre generation kastede sig begærligt over de nye indretnings-muligheder: Børge Mogensens tremmesofa og Arne Jacobsens Ægget gjorde deres entré i dagligstuen. Boligens Byggeskabe, fyldt med tøj fra det finske firma Marimekko, stod side om side i soveværelset, og gardinerne var de sidste nye stribede fra firmaet Cotil.
I spisestuen stod Kaare Klints skænk langs væggen, og maden blev indtaget under Poul Henningsens sidste nye lampe.
Bestikket var fra Georg Jensen, designet af Magnus Stephensen, mens tallerkenerne var af stellet Blåkant.
Og blev der serveret salat, ja, så kom der selvfølgelig en stor, flot krenitskål på bordet.
Krenitskålene - for der findes hele syv forskellige størrelser - var dengang sagen. Og det er de blevet igen. Stadig flere falder for skålene med det sorte ydre og det farvestrålende indre - kontrasten er ren og tidløs elegance.
Næsten enhver retro-butik har et par eksemplarer.
Otte forskellige farver
Krenitskålene blev designet i 1953 af Herbert Krenchel, der er uddannet civilingeniør. Udviklingen af skålen foregik i samarbejde med Torben Ørskov, indehaver af Form & Farve, en ny designbutik i København for dem, der ville have det smarteste og mest epokegørende design. Det, at skabe en sådan skål, kræver faktisk en del teknisk viden. Skålenes stramme form afspejler tidens ånd. Det er det samme nøgterne, enkle og funktionelle udtryk, man møder i epokens øvrige design.
Kraftige farver var også begyndt at gøre deres indtog i køkken- og spiseregionerne. Spisevanerne ændrede sig, og det blev stadig mere populært at sætte gryderne på bordet. Fabrikanterne begyndte derfor snart at fremstille gyder af støbejern, hvis ydre var skinnende rødt eller blåt.
Krenitskålen findes i otte forskellige farver fra hvid og sort til gul, rød, lysegrøn og lyseblå.
Skålen blev ikke til som ved et knips med fingrene - adskillige eksperimenter ligger til gundt for designet. Skålene er formpressede af stålplader, der kun er få millimeter tykke. Når de var færdige, blev de sendt til emaljering på både inder- og yderside hos Glud & Marstrand - dem der også fremstillede emaljekanden "Madam Blå". Til sidst blev ydersiden sandblæst, så skålen blev mat.
Prisbelønnede skåle
Krenitskålene blev præsenteret for publikum i Form & Farve og vakte straks opsigt. De blev revet væk, og der blev produceret flere tusinde skåle om ugen for at kunne følge med efterspørgslen.
Også i udlandet fik de en varm velkomst: USA var storaftager, skålen fik i 1954 guldmedalje på Triennalen i Milano, og i 1955 æresprisen Good Design fra Cousil of Industrial Design i London.
Krenit skåelene er i dag repræsenteret på designmuseer i både ind- og udland.
Og navnet krenit? Det lyder jo som et eller andet materiale til vejbelægning. Men det er faktisk en forening af de første tre bogstaver i Krenchel, designerens efternavn, og så de sidste tre i ordet eternit. Netop i 1950'erne, hvor Herbert Krenchel skabte skålene, udførte han også som civilingeriør en række eksperimenter for at finde frem til en type eternit uden asbest.
Tips
Krenitskålenes fine, skarpe kanter er faktisk lidt skrøbelige. Ofte har de skåle, man finder på loppemarkedet eller i retro-butikken, fået et hak eller to. Finder man en skål, hvor den sorte yderside er blank i stedet for mat, er der tale om et ufærdigt eksemplar - måske ét, som en ansat ved fabrikken har taget med hjem, før det blev sandblæst.
De ældste krenitskåle fra 1950'erne har et klæbemærke i bunden - hvis det da ikke er faldet af. Senere begyndte man at mærke dem i selve skålen.
